Hvad er arbejdsmarkedsydelse?
Det er en ydelse, der kan afløse dagpenge ydelsen, når du ikke er kommet i arbejde. Den udbetales næste som dagpenge. A-kassen udbetaler, samme regler for med ydelseskort.
Hvem kan få arbejdsmarkedsydelse?
Arbejdsmarkedsydelsen kan udbetales:
Når din dagpengeret fra 6/1 2014 til og med 3/7 2016 er opbrugt.
Du skal for at være berettiget til arbejdsmarkedsydelse være:
- Medlem af en A-kasse og fuldtidsforsikret i A–kassen.
- Tilmeldt jobcentret og have et CV på Jobnet, være arbejdssøgende og stå til rådighed.
Hvor stor er arbejdsmarkedsydelsen?
Du får 80 % af den maksimale dagpengesats, hvis du er forsørger, og barnet/børnene er under 18 forsørger af ét barn under 18 år, får du 80 procent af den maksimale dagpengesats i arbejdsmarkedsydelse, ellers får du 60 %.
Ydelsen er hverken afhængig af ægtefælles indkomst eller formue.
Hvor længe kan man få arbejdsmarkedsydelse?
Det er helt afhængigt af din ledighedsperiode, og hvornår din dagpengeret blev opbrugt. Du kan i alt få dagpenge, uddannelses- og arbejdsmarkedsydelse i 208 uger. Det slutter i juli 2016. Det er bestemt, at man nedskriver de 208 uger med 13 uger 2 gange om året. Hvis din dagpenge ret udløb januar 2015, har du ret til 156 ugers ydelse.
Arbejdsmarkedsydelse og ferie
Når du er på arbejdsmarkedsydelse kan du afholde dine optjente feriedage. Dagpengene er dog lig med arbejdsmarkedsydelsen.
Ret til dagpenge
Som fuldtidsforsikret opnår du retten til dagpenge efter 1924 arbejdstimer. Som deltidsforsikret efter 1258 arbejdstimer inden for 3 år.
Forbrug af dagpengeperioden
Du forbruger af din dagpengeperiode ved udbetaling af:
- Feriedagpenge Sygedagpenge i op til 6 uger
- Dagpenge under aktivering
- Din dagpengeperiode nedskrives også, hvis du har karantæne.
Generhvervelse af retten til dagpenge
Som fuldtidsforsikret opnår du ret til en ny dagpengeperiode efter 1924 arbejdstimer. Som deltidsforsikret efter 1258 timer inden for 3 år. Det må dog ikke være arbejde med løntilskud eller støttet arbejde.
Hvad har du ret og pligt til i dagpengeperioden?
- Du skal selvfølgelig være til rådighed og jobsøgende.
- Du viser, at du er aktivt jobsøgende ved hver uge at arbejde med ”Min Side” på Jobnet.dk.
- Du indgår et tæt samarbejde med Jobcentret med samtaler, og du følger deres henvisninger. Du skal informere Jobcentret, således at de kan komme i kontakt med dig.
- A-kassen skal holde øje med om du er til rådighed. Du skal derfor skriftlig kunne bevise, at du søger jobs og prøver at komme i arbejde.
- Du kan få dine dagpenge med til udlandet i en periode. Du bør kontakte A-kassen for yderligere information.
- Hvis du er fuldtidsforsikret, men kun har deltidsarbejde med supplerende dagpenge, skal du være jobsøgende.
Du kan miste din ret til dagpenge
A-kassen skal kontrollere alle informationer og udbetalinger for at undgå uregelmæssigheder. Hvis du får udbetalt for meget pga. manglende eller forkerte oplysninger, vil pengene skulle tilbagebetales, og man kan få karantæne. I Særligt grove tilfælde kan man miste sit medlemskab.
Supplerende dagpenge
Hvis du i en periode får et deltidsarbejde har du mulighed for at søge om supplerende dagpenge. Det betyder, at du i en periode kan få dagpenge (minimum 7,4) udover din løn. A-kassen modregner dine arbejdstimer i dagpengene.
Som deltidsforsikret skal dagpengene udgøre mindst 20 % af din arbejdstid.
Hvad gør du, hvis du bliver syg?
Du kan få dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, hvis du opfylder betingelserne. Du skal sygemelde dig første sygedag for at få dagpenge fra 1. dag. Du er ikke arbejdssøgende. Du skal naturligvis melde dig rask første dag.
I tilfælde af din sygdom fortsætter ud over 14 dage, bliver kommunen orienteret. Du skal søge sygedagpenge med et såkaldt underretningsbrev, som du får tilsendt fra kommunen. Du skal søge inden for en vis frist for ikke at miste retten.
Supplerende dagpenge
Du har kun mulighed for supplerende dagpenge under de første 14 dages sygdom, hvis du på første sygefraværsdag ikke er i arbejde. Hvis du er i arbejde, skal du sygemelde dig til Jobcentret og du får sygedagpenge efter ansøgning ved kommunen. Kommunen kan forlange dokumentation for din sygdom, en lægeerklæring. Du får ikke sygedagpenge på helligdage.
Hvis du bliver syg i længere tid
Kommunen vil efter senest 8 ugers sygdom vurdere om der stadig er belæg for sygedagpenge. Kommunen vil også vurdere om dine muligheder for at vende tilbage. Man vil foretage en vurdering hver 8. uge og evt. sætte forskellige initiativer i gang. Man vil vurdere om du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet og der skal laves en plan efter senest 26 uger. Du skal samarbejde med kommunen, da de har myndighed til at stoppe udbetalingen. Kommunen vil vurdere om udbetalingen skal fortsætte eller der skal sættes andre ting i værk. Revalidering, førtidspension kan komme på tale.
Kontanthjælp
Mister du dagpengeretten, kan du muligvis få kontanthjælp, men hvis du har formue, skal den bruges inden du får noget. Hvis du har pension modregnes den. Husstandsindkomstens indtægter, pension og formue modregnes i kontanthjælpen, så mange vil ikke kunne regne med at blive hjulpet af kontanthjælp.
G-dage
G-dage er arbejdsgivergodtgørelsesdage. Hvis du opsiges, og har arbejdet under 3 måneder skal arbejdsgiverne betale de 2 første ledighedsdage. Hvis dur arbejdet mere end 3 måneder skal der betales de 3 første ledighedsdage. Du må dog ikke selv være skyld i opsigelsen. Beløbet svarer til dagpenge.
Arbejdsgiveren skal dog ikke altid betale G-dage hvis:
- Du får beskæftigelse de 3 ledighedsdage.
- Hvis du tilbydes fortsat arbejde, men afslår.
- I tilfælde af strejke eller lockout.
- Ved konkurs eller betalingsstandsning.
